FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Lydbroen og hvad er formålet med projektet?
Lydbroen er Odenses nye musikalske samlingspunkt, støttet af Odense Kommune. Vi opfører moderne øvelokaler, der skaber et kreativt miljø for både nye og etablerede bands. Formålet er at skabe et inkluderende musikmiljø med plads til alle musikere, samt optimale og tilgængelige rammer for især unge musikere.
Hvem kan benytte sig af øvelokalerne i Lydbroen?
Er der en aldersbegrænsning?
Nej, Lydbroen har ingen aldersbegrænsning og er åben for alle musikere. Lydbroen har dog en særlig ambition og formål om at styrke vækstlaget for især unge musikere mellem 18 og 30 år. Derfor tilbyder vi også 20% rabat på vores øvelokaler til musikere under 30 år.
Hvor mange øvelokaler vil der være i Lydbroen, og hvor store er de?
Lydbroen bygger ni øvelokaler med plads til to, tre eller fire bands. Lokalerne varierer i størrelse fra ca. 25 m² til 38 m².
Hvordan deles bands om lokalerne?
- 2 Lokaler med plads til fire bands.
- 5 Lokaler med plads til tre bands.
- 2 Lokaler med plads til to bands.
Hvad koster det at leje et øvelokale i Lydbroen?
- Lokaletype 1 (fire bands): 1.600 kr./md. pr. band.
- Lokaletype 2 (tre bands): 1.900 kr./md. pr. band.
- Lokaletype 3 (to bands): 2.200 kr./md. pr. band.
Hvem står bag Lydbroen, og er der en sammenhæng mellem Bandlokaler.dk og Lydbroen?
Lydbroen drives af Oliver, Mikkel og Alexander, der har mange års erfaring med at bygge øvelokaler i Aarhus, Aalborg og Odense.
Oliver, Mikkel og Alexander har erfaring fra bl.a. “Bandlokaler.dk”, men de to projekter er totalt uafhængige og der er ingen kommerciel eller økonomisk sammenhæng.
Det er vedtægtsbestemt, at alt eventuelt overskud fra Lydbroen bliver i Lydbroen eller går til andre kulturfremmende formål i Odense kommune.
Non-profit model
Lydbroen er 100% non-profit. Alle lejeindtægter går til drift og vedligeholdelse. Eventuelle overskud går til kulturunderstøttende formål / initiativer i Lydbroen eller i Odense kommune. Odense kommune fører årlig kontrol med anvendelsen og regnskabet hos Lydbroen.
Lave priser, effektiv drift
Finansiering og byggeproces
Udtalelse fra Odense Kommune
By- og Kulturudvalget i Odense Kommune godkendte den 26. juni 2024 en aftale med Bandlokaler.dk om etablering af øvelokaler på Odense Havn.
Initiativet skal imødekomme behovet for øvelokaler blandt byens unge musikere. Udvalget bevilgede et anlægstilskud på 1,3 mio. kr. til dette formål. Odense Kommune har lagt vægt på, at projektet styrker vækstlaget og diversiteten i byens musikliv, herunder køn, etnisk baggrund, alder og musikgenrer.
Projektet er designet til at være bæredygtigt og langsigtet med en finansieringsmodel baseret på brugerbetaling, der sikrer fortsat drift og vedligeholdelse.
De moderne øvelokaler vil have optimal akustik og lydisolering, ideelle for rytmiske bands. Derudover vil der være fælles faciliteter som opholdsrum, toiletter og et scene/cafémiljø, der fremmer fællesskab, inspiration og netværk blandt musikerne.
Vi har gennem hele processen oplevet personerne bag Bandlokaler.dk og Lydbroen som ambitiøse og professionelle. Vi kan derfor anbefale det nye øvelokaletilbud i Odense, drevet af Lydbroen ApS, som en kompetent samarbejdspartner. Projektet understøtter Odense Kommunes Kulturpolitik og bidrager til den kulturelle udvikling på Odense Havn.